Behandlinger
Vi lægger vægt på at kunne udføre alle former for tandbehandling på klinikken. Klik på den enkelte behandling for en nærmere beskrivelse.
Vi lægger vægt på at kunne udføre alle former for tandbehandling på klinikken. Klik på den enkelte behandling for en nærmere beskrivelse.
Ved et tandeftersyn undersøges tænder, tandkød, slimhinder og tyggefunktion. Hvert andet år indgår en røntgenundersøgelse, hvor vi screener for huller mellem tænderne. Intervallet for et eftersyn justeres efter den enkeltes behov og kan variere mellem 3-12 måneder.
Indgår i det almindelige eftersyn. Vi renser tænderne for bakteriebelægninger og tandsten og afslutter med polering af tænder og fyldninger.
Eftersyn, røntgenundersøgelse og tandrensning er i sig selv forebyggende behandlinger, men er der sket mindre skader kan videreudvikling ofte forebygges. På klinikken anvender vi en række forebyggende metoder, heriblandt højkoncentreret fluorgel, lakering af følsomme tandhalse samt instruktion i brug af tandplejemidler.
En tandpine kan give kraftige symptomer. Disse kan ofte afhjælpes ved kortvarige tiltag, som fjerner smerten, så den egentlige behandling kan udføres på et senere tidspunkt. Ved akut opstået smerte bedes du aftale en tid tidligt på dagen, så vi har mulighed for at tilrettelægge behandlingen hurtigst muligt.
Får din tand et så dybt hul, at det når ind til nerven, går der betændelse i denne. Ved en rodbehandling fjernes betændelsen, og vi desinficerer det hulrum nerven sad i. Hulrummet fyldes efterfølgende, og man lader tanden hele i 6 måneder. Da der ofte er tale om en meget skrøbelig tand, er det efter ophelingsperioden nødvendgt at genopbygge tanden med en krone.
Tandblegning behøver ikke at se kunstigt ud. Ved “kosmetisk” tandpleje laves alle tænderne helt hvide. Dette er ikke altid hensigtsmæssigt og kan virke kunstigt. Her på klinikken udfører vi æstetisk tandpleje, hvor tænderne behandles, så de får deres naturlige hvidhed, der passer til de øvrige tænder og din alder.
Igennem livet misfarves tænderne af de ting, vi drikker og spiser. Ved en tandblegning kan man trække de farvestoffer, ud som en tand har optaget. Det kan dreje sig om en enkelt, ofte rodbehandlet, tand eller et helt tandsæt.
Tænder slides igennem livet, og mange mennesker har tendens til at skære tænder om natten. Er du plaget af hovedpine eller muskelømhed, når du vågner om morgenen, er dette ofte muligt at behandle med en bideskinne, som du har på, mens du sover.
Tandlægeskræk kan afhjælpes med akupunktur. Lider du af tandlægeskræk eller har kraftige reflekser fra svælget under behandlingen, tilbyder vi akupunktur, der har en beroligende virkning på mange patienter.
Har du en skæv tand eller et lidt for stort mellemrum, kan dette oftest behandles efter kortvarig regulering. På klinikken har vi tilknyttet en specialist i tandregulering, der både tilbyder behandling med indvendige og udvendige bøjler samt usynlige skinner.
Rodbehandlede tænder eller tænder, der er meget skadede, kan ofte genopbygges med en krone. Vi former og tager aftryk af tanden, hvor efter vores tekniker laver kronen efter vores anvisninger. Efterfølgende bliver kronen tilpasset og cementeret i munden. Mangler du en tand, kan vi lave en bro. Her tilpasses de to nabotænder, hvorefter vi indsætter tre sammenhængende kroner som erstatning for den manglende tand.
Mangler du en tand og ønsker at bevare de to nabotænder intakte, laver vi et implantat. Et implantat en en kunstig rod, der indsættes i knoglen, hvor efter vi skruer en krone på implantatet. Ønsker du, at flere tænder skal erstattes, er det muligt at bygge en bro på flere implantater. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse og er smertefrit.
Ved længerevarenede tandkødsbetændelse er der risiko for at miste knogle- og støttevævet omkring tænderne. Behandles denne tilstand ikke, risikerer du, at tænderne løsner sig og mistes. Parodontosebehandling drejer sig primært om ekstrem omhyggelig tandrensning samt opretholdelse af god mundhygiejne. Alt efter om tilstanden er i ro eller aktiv sætter vi ind med kort interval, 3-4 måneder.
Giver en visdomstand akutte symptomer mere end to gange, eller er der risiko for, at den kan skade nabotanden, bør den fjernes. Indgrebet foregår under lokalbedøvelse og sterile forhold.
5% af alle rodbehandlede tænder heler ikke som vi forventer. Han man symptomer fra en rodbehandlet tand, eller kan man på røntgenbilledet se at der stadig er betændelse omkring rodspidsen, kan man behandle det kirurgisk. Under indgrebet, som foregår i lokalbedøvelse, rodfyldes roden “oppe fra” og betændelsen elimineres.
Hvis man efter endt parodontosebehandling med efterfølgende kontrolfase konstaterer enkelte tænder hvor der stadig ses betændelse, kan disse behandles kirurgisk. Under indgrebet, som foregår i lokalbedøvelse, lægges tandkøddet skånsomt til side og betændelsen elimineres.
Et implantat kan lige som en naturlig tand få parodontose. Er det ikke muligt at standse sygdommen via omhyggelige rensninger har man mulighed for at behandle kirurgisk. Man behandler under lokalbedøvelse hvor tandkøddet skånsomt lægges til siden. Betændelsen fjernes og i enkelte tilfældes fyldes defekterne med knogle.
En helprotese kan erstatte mistede tænder i en hel tandbue. Ved delproteser har man stadig enkelte tænder tilbage som protesen kan fastgøres til. Proteser kan fungere som permanente løsninger eller som midlertidige tænder i.f.m. implantatindsættelse.
For mange mennesker er tandlægebesøg forbundet med ubehag og angst for smerter.
Vi gør vort yderste for at modvirke ubehag og smerte. En afslappet stemning og hyggelig atmosfære kombineret med omsorgsfulde medarbejdere, gode bedøvelser, akupunktur, zoneterapi og musik, er alt sammen med til at forebygge tandlægeskrækken.
Fortæl os om din tandlægeskræk inden dit besøg - så kan vi tage bedst muligt hensyn.
Nyeste teknologi, moderne behandlingsmetoder og individuel vejledning sikrer perfekte resultater.